Byens ældste pensionistklub

Danmark - Århus, Grenå og Ebeltoft

Tur 12

Mandag den 5. – onsdag den 7. august 2019

Dag 1
Afgang fra
Kl. 08.30 Sct. Jørgens Park
Kl. 08.45 GHR.
Vi kører til Odden og tager færgen til Århus, hvor vi ankommer ved middagstid. Vi bliver sat af i Den Gamle By, hvor vi spiser de af Ørslev medbragte håndmadder i det fri, eller, hvis det er dårligt vejr, i ”Madkassen”. Eftermiddagen tilbringes i Den Gamle By, som består af 75 historiske huse fra hele Danmark, heriblandt Gøyernes Gård fra Næstved!! Vi besøger stuer, køkkener, butikker, værksteder og blomstrende haver, og ser hvordan vores forfædre levede. Det er danmarkshistorie lige fra Christian IV’s tid og helt op til 1974. Sidst på eftermiddagen fortsætter vi til Hotel Marina i Grenå, hvor vi bliver indkvarteret og spiser middag.

Dag 2
Efter morgenmaden kører vi til Gammel Estrup Herregårdsmuseum, hvor man kan se, hvordan både herskab og tjenestefolk levede gennem 600 år. Oplev de pragtfulde sale og elegante gemakker, hvor grever og grevinder levede, og slå et smut ind i herregårdskøkkenet, hvor der blev arbejdet hårdt for at tilberede de fineste måltider til herskabet. Frokosten indtages i Restaurant Den Gamle Stald, hvorefter vi kører tilbage til hotellet. Resten af dagen er til egen disposition og giver mulighed for at besøge Kattegatcentret eller gå en tur på Grenå Havn. Vi spiser middag på hotellet.

Dag 3
Vi tjekker ud efter morgenmaden og kører til Ebeltoft, hvor vi besøger Glasmuseet og kommer helt tæt på det gamle håndværk. Her er der en enestående samling af moderne studioglas, grundlagt med hjælp fra mere end 700 anerkendte glaskunstnere fra hele verden. Herefter kører vi til Århus og tager færgen kl. 14.00. Der serveres frokost-buffet om bord. Vi ankommer til Odden kl. 15.15 og forventer at være i Næstved ved 17.15-tiden.

OBS!! Drikkevarer er for egen regning alle dage.

Pris pr. person i delt dobbeltværelse: Kr. 3.135,-
Tillæg for enkeltværelse: Kr. 385,-
Betaling senest onsdag den 5. juni 2019.


Prisen inkluderer:
√ Bustransport i 4* turistbus
√ 2 x overnatninger
√ 2 x morgenbuffet på hotellet
√ 2 x middage på hotellet
√ 3 x håndmadder på udrejsedagen
√ 2 x frokoster
√ Rejseleder på hele turen
√ Samtlige udflugter og entreer iht. program
√ Lovpligtige skatter og afgifter