Byens ældste pensionistklub

Tur 13- Sønderjylland

Onsdag den 21. – lørdag den 24. september 2022

 

Afgang fra Sct. Jørgens park kl. 10.15 og fra GHR kl. 10.30

Dag 1  Vi kører via Storebæltsbroen til Tønder, hvor vi bliver indkvarteret på Hotel Tønderhus, hvorefter der er tid på egen hånd til at spise frokost for egen regning og se lidt af byen.
Kl. 17.00 skal vi ud og se sort sol og mødes derfor med naturguiden, der fører os ud til observationsstedet. Her fortæller han om fænomenet stære og sort sol, der - hvis vi er heldige - kan vare op til 45 minutter. Efter den forhåbentlig store oplevelse, kører vi tilbage til hotellet, hvor der serveres en lidt sen middag.

Dag 2  Efter morgenmad kører vi kl. 9.30 på sightseeing i Sønderjylland. Først skal vi opleve Højer Sluse og høre lidt om dens historie, mens vi kigger ud over marsklandet.
Derefter skal vi se Sønderjyllands nye berømte vartegn ved Skærbæk, Marsktårnet, der er 25 m højt og har kostet noget nær 24 mio. kr. at opføre. Inden vi fortsætter, spiser vi de medbragte sandwich fra hotellet, hvorefter vi kører over dæmningen til Rømø og får et frisk indtryk af den dejlige ø.
Kl. 16.00 er vi tilbage på hotellet, hvor der er mulighed for at se sort sol igen, dog uden naturguiden.
Kl. 19.00 er der middag på hotellet.

Dag 3  Når vi har spist morgenmad kører vi kl. 9.30 til Møgeltønder. Her får vi ca. 1 times rundvisning på Schackenborg Slot (OBS! ingen elevator), hvorefter der er tid på egen hånd til at se slotshaven.
Kl. 12.00 kører vi tilbage til hotellet, hvorefter resten af dagen er til egen disposition og frokost for egen regning. 
Der bliver mulighed for at bruge tiden i gågaderne i det hyggelige Tønder 
eller tage med vores bus ned over grænsen og handle.
Kl. 19.00 er der middag på hotellet.

Dag 4  Efter morgenmaden tjekker vi ud, og kl. 8.00 kører vi mod Als, hvor vi tager færgen fra Fynshav til Bøjden på Fyn. Herfra kører vi mod Tåsinge via De Fynske Alper og ankommer til Landet Kirkegård, hvor vi skal besøge Elvira Madigans og Sixten Sparres gravsted. 
Kl. 13.00 spiser vi frokost på Restaurant Bregninge Mølle, hvor vi får en stegebuffet bestående af Møllerens Skinke, rosastegt oksesteg, kylling, flødekartofler, ristede kartofler, kartoffelbåde, skysauce og bearnaisesauce samt salatbar. Drikkevarer er for egen regning!! 
Når vi er godt mætte, kører vi kl. 14.30 fra Tåsinge via Storebæltsbroen 
hjemad, og vi forventer at være i Næstved ved 16.30-tiden.

Pris pr. person i dobbeltværelse: Kr. 4.610,-
Tillæg for enkeltværelse: Kr. 1.125,-
Depositum kr.1.400,- betales senest den 1. juni 2022.
Betaling af restbeløb senest onsdag den 24. august 2022.