Byens ældste pensionistklub

Tur 1 - Sydfyn, snaps og sten

Torsdag den 28. april 2022

 

Afgang fra Sct. Jørgens Park kl. 08.00 og fra GHR 08.15.
Forventet hjemkomst ca. 18.30.

Vi tager færgen Tårs-Spodsbjerg og kører til Svendborg, hvor vi får en guidet rundvisning på det tidligere forsorgshjem, der nu er indrettet som museum. Det er spændende at se og høre, hvordan forholdene var for fattigfolk i gamle dage. Derefter trænger vi til lidt at styrke os på og kører til Hotel Ærø og får serveret en lækker Ærøgryde inkl. 1 genstand. Kl. 14.30 kører vi til Det Lille Brænderi, Aqua Vitae, og får en rundvisning samt smagsprøver på deres spændende brændevine.
Således godt styrket kan vi starte hjemturen, men vi holder dog lige en lille pause i Hesselager for at se Damestenen, der er Danmarks største sten. 

Pris: Kr. 890,-
Betaling senest onsdag den 23. marts 2022.