Byens ældste pensionistklub

Tur 8 - Busrejse til Weserbergland

Mandag den 19. - fredag den 23. august 2024

Afgang fra Sct. Jørgens park kl. 07.00 og fra GHR kl. 07.15

Dag 1  Efter endt opsamling kører vi til Rødby, hvor vi tager færgen til Puttgarden. Vi fortsætter til Scharnebeck, hvor vi ser det store skibs-hæveværk, som kan løfte tonstunge fragtskibe op i 38 meters højde. Under opholdet spiser vi de af Ørslev Rejser medbragte frokostsandwich.
Vi fortsætter turen mod Schwalenberg via Hannover og ankommer til hotellet ca. kl. 17.00, hvor vi tjekker ind. Mellem kl. 18.00 og 19.00 er der Happy Hour i baren inden middagen kl. 19.00.

Dag 2   Formiddagen byder på byrundtur i Schwalenberg med rejselederen. Byen har fået tilnavnet Tysklands Skagen på grund af de mange vejfarende kunstnere, der har valfartet til og bosat sig i Schwalenberg. Alle husenes facader bærer præg af malernes virke. Efter byrundturen er der tid på egen hånd til at nyde en frokost for egen regning og se nærmere på de smukke bygninger. Først på eftermiddagen kører vi til Adlerwarte Berlebeck, hvor vi skal besøge et af de ældste rovfugleobservatorier i Europa. Her skal vi opleve luftens konger, de majestætiske ørne og elegante falke på tæt hold. Et interaktivt museum giver svar på mange spørgsmål om fuglene.Vi kører retur til hotellet, hvor der er Happy Hour, inden middagen kl. 19.00.

Dag 3  Dagen byder på en tur til Rottefængerbyen Hameln, hvor vi skal på byrundtur med rejselederen. Den historiske by Hameln ligger i centrum af Weserbergland og besøges årligt af tusindvis af turister, der kender Brødrene Grimms eventyr om den fløjtespillende rottefænger, der drev mus og rotter ud af byen, men også tog børnene med, da bystyret ikke ville betale ham.
Bagefter er der tid til at spise frokost for egen regning, inden vi om eftermid-dagen skal besøge Baron von Münchhausens fødeby Bodenwerder. På byens museum skal vi opleve den spændende historie om hans liv som meget kulørt historiefortæller.
På hotellet er der igen Happy Hour inden middagen.

Dag 4  Efter morgenmaden kører vi en tur til klippeformationen Externsteine, et af de mest bemærkelsesværdige naturlige og kulturelle monumenter i Centraleuropa. Klipperne består af 13 høje, smalle klippesøjler, der på flere måder kan minde om Stonehenge i England. Vi fortsætter til monumentet Hermannsdenkmal, der står på toppen af det 386 neter høje Teutberg. Monumentet er enormt, alene statuens sværd, der peger mod himlen er 7 meter langt og vejer 550 kg. Herefter går turen til den hyggelige bindingsværksby Detmold, hvor vi spiser frokost, hvorefter vi skal på bryggeribesøg med rundvisning.
På hotellet er der Happy Hour inden middagen.

Dag 5  Efter morgenmaden tjekkes ud og vi kører mod Danmark. Undervejs er der et ophold med frokost (inkl.). Vi er retur i Danmark først på aftenen.

Pris pr. person i delt dobbeltværelse: Kr. 4.550,-
Tillæg for enkeltværelse: Kr.1.300,-

Depositum: Kr. 1.750,- betales senest 8 dage efter tilmelding.

Betaling af restbeløb senest onsdag den 12. juni 2024

Prisen inkluderer: Bustransport, 1 x frokostsandwich, 4 x overnatning, 4 x morgenbuffet, 2 x frokost, 4 x middag på hotellet, udflugter og entréer iht. program, dansk rejseleder.

Afgange og priser

UdgåendeDestinationLedige pladserPris fra
19/8Tur 8 - 5 dages busrejse til SchwalenbergMere end 84.550,-Bestil